Elkedel test – De bedste elkedler i test

Det er vist ikke nogen overraskelse, at man efterhånden finder en elkedel i stort set alle husstande herhjemme i dag. Udover at vi i dag gerne vil have en effektiv elkedel, der kan leve op til vores behov, gør det heller ikke noget, at den passer ind i vores stil, så den kan stå fremme på køkkenbordet. Vi bruger elkedlerne flittigt alt efter om det er til at lave te, nudler eller til at blanchere grøntsager. Alt efter hvad du skal bruge en elkedel til, findes elkedler selvfølgelig i forskellige prisklasser, hvor elkedler med flere funktioner selvfølgelig stiger i prisen, i forhold til dem der blot har en enkelt knap også bringes vandet i kog.

I den følgende artikel vil vi gennemgå de udvalgte elkedler i en tilfældig rækkefølge. Du vil blive præsenteret for 6 forskellige elkedler, så alt efter om du er til de originale eller mere moderne elkedler, dem med få funktioner eller masser af smarte funktioner, så kan vi garantere dig, at du efter at have læst denne artikel kan finde en elkedel, der falder i din smag.

Til at starte med gennemgår vi de udvalgte modeller, hvor du under hver elkedel kan læse om deres funktioner og design. Efter de forskellige elkedler, får du en lille opsummering af de forskellige specifikationer og fordele ved modellen. Efter de forskellige modeller er gennemgået har vi samlet generelle informationer og tips til, hvordan du vælger den model, der passer bedst til dine behov. Derefter finder du et afsnit, hvor vi fortæller, hvordan du kan afkalke din elkedel. Afslutningsvis oplister vi gode grunde til at koge vand i en elkedel, og tips til hvad du kan bruge en elkedel til og hvorfor du skal bruge den. Vi forklarer dig også, hvordan en elkedel egentlig virker.

Så hvis du står og er på jagt efter en ny elkedel, eller måske skal købe din først, kan vi garantere at du kan finde din næste elkedel efter du har læst denne artikel.

I denne artikel vil vi komme ind på:

  • En gennemgang af de udvalgte elkedler
  • Tips til at vælge en elkedel
  • Tips til afkalkning af din elkedel
  • Hvorfor du skal koge vand i en elkedel
  • Hvordan virker en elkedel

Bemærk, at vi hos Pengefund ikke selv tester produkterne, men samler resultater fra oprindelige tests, så vi kan hjælpe dig med at få et overblik over de bedste modeller og hjælpe dig med at finde din næste elkedel.

 

Wilfa WKR-2000W

 

Vi lægger ud med en Wilfa WKR-2000W elkedel, som er meget populær blandt brugerne, hvor den får stor ros. Hvilket er derfor vi har valgt at tage den med i denne artikel. Med denne model får du en elkedel i et elegant og moderne design, som stort set vil passe ind i alle køkkener.

Forhandler

Pris

529 kr.

589 kr.

719 kr.

799 kr.

Denne elkedel har en kapacitet på 1,7 liter, så hvis du har gæster, er der er masser af mulighed for at koge vand til flere kopper kaffe, eller hvis du skal forkoge vand til når du skal koge pasta eller kartofler. Da modellen har en effekt på 2000 Watt, går der ikke lang tid, før vandet er kogt og klar til brug.

Wilfa WKR-2000W er udstyret en drypfri hældetud, hvilket gør det nemmere at betjene den når du skal hælde vand over i en kop. Du er dermed også sikret, at du ikke får kogende vand udover det hele, når du hælder fra den.

Moderne og praktisk design 

Producenterne har tænkt meget på designet ved denne elkedel. Den er udstyret med et træhåndtag, hvilket gør den meget elegant og du har endda mulighed for at vælge mellem fire forskellige farver. Med Wilfa WKR-2000W får du ikke kun en stilren elkedel, men også praktisk, der er nem at håndtere. Det er både nemt og hurtigt at tage kedlen af og sætte på sin basen igen, da basen er 360 grader, så der er ikke én bestemt måde skal sættes på.

Derudover følger der en kabelopbevaring med, så ledningen kan opbevares på selve kedlen. Dette gør det nemmere at opbevare kedlen på enten køkkenbordet eller i skabet, da du hurtigt kan folde ledningen sammen.

Udstyret med autosluk og nem at gøre ren

Når du sætter vand over i Wilfa WKR-2000W, skal du ikke bekymre dig om at holde øje med den hele tide. Kedlen er nemlig forsynet med en autosluk funktion, der gør at den slukker når vandet har opnået sin temperatur. Kedlen er udstyret med et aftageligt kliklåg, der både gør det nemt at fylde vand i elkedlen uden det flyder udover det, men det gør det også nemmere at rengøre elkedlen, når den trænger til at blive afkalket og tørret af.

Specifikationer og fordele ved Wilfa WKR-2000W

  • Hurtig kog
  • Autosluk funktion
  • 360 grander drejesokkel
  • Kabelopbevaring
  • Drypfri hældetud
  • 2000 Watt
  • H 25,5 x B 16 x D 22 cm
  • Vægt: 1 kg

Så hvis du er på udkig efter en moderne elkedel, der passer ind i dit køkken, der kan stå fremme hele tiden, hvor vandet hurtigt opnår kogepunktet og er nem at håndtere. Så er det klart denne model fra Wilfa du skal vælge.

KitchenAid 1522EER

TESTVINDER HOS TESTBERICHTE.DE

Denne robuste elkedel fra KitchenAid, der har et retro look over sig, har helt klart styr på detaljerne. Kedlen fås selvfølgelig i flere farver, så du kan med garanti finde den du bedste kan lide, og synes der passer ind i dit køkken.

Forhandler

Pris

1.267 kr.

1.555 kr.

1.599 kr.

1.628 kr.

1.999 kr.

2.093 kr.

Vælg selv hvilken temperatur dit vand skal have

Denne elkedel fra KitchenAid har en kapacitet på 1,5 liter, og med dens 2400 Watt bringer den hurtigt vandet i kog. Elkedlen er udstyret med en funktion, der gør at du selv kan indstille vandets temperatur et sted mellem 50 og 100 grader. Dermed kan du få den helt rigtige temperatur, så du fx kan lave den perfekte te eller urtete.

Elkedlen er udstyret med det man kalder dobbeltvægs konstruktion, hvilket gør at den ikke er varm at holde om, samt at vandet holdes varmt i forholdsvis lang tid efter opkoget. Disse dobbeltvægge er også med til at reducere mængden af støj, som kogende vand i en elkedel ofte laver.

KitchenAid 1522EER har et udtageligt kalkfilter, hvilket gør at den er nem at gøre ren. Derudover har kedlen en temperaturmåler, der kontrollerer vandets temperatur, selv når elkedlen ikke står på sin base.

Materialer

Denne elkedel fra KitchenAids er lavet af metal, og vejer derfor nok lige lidt mere end du er vant til ved de traditionelle elkedler. For at kompensere for vægten er kedlen udstyret med et soft touch håndtag, hvilket gør den rar at holde ved og nemmere at kontrollere. Denne retro elkedel med de mange detaljer er for flot til at gemme væk i skabet, så du kan sagtens have den stående fremme på dit køkkenbord hele tiden.

Specifikationer og fordele ved KitchenAid 1522EER

  • Hurtig kog
  • Justerbar temperatur fra 50 til 100 grader
  • Temperaturmåler, der kontrollerer vandets aktuelle temperatur, selvom den ikke står på sin base
  • Synlig vandstand
  • Udtageligt kalkfilter
  • 2400 Watt
  • 3 års garanti
  • H 21,8 x B 26,3 x D 21 cm
  • Vægt: 2,1 kg

Hvis du er på jagt efter en elkedel du ikke behøver pakke ned hver gang du har brugt den, en der varmer vandet hurtigt, har et retro look, eller hvis din te skal have en helt bestemt temperatur, så skal du vælge denne elkedel fra KitchenAids.

 

Morphy Richards 102002

Morphy Richards 102002 elkedlen er med i denne artikel, da et stort antal af forbrugerne har givet den meget positive anmeldelser og er meget begejstret for modelen. Den scorer en score på 4,3 stjerner. Den er ikke testet i en officielt test, men da forbrugerne er ellevilde med den, synes vi selvfølgelig at du skal præsenteres for den.

Forhandler

Pris

499,95 kr.

569 kr.

640 kr.

Top kvalitet og fokus på sikkerheden

Morphy Richards 102002 er ikke kun flot, den er også designet til at give forbrugeren den bedst mulige oplevelse, om man skal bruge den til te, kaffe eller nudler. Den er udstyret med et filter, der gør at vandet bliver filtreret inden servering. Derfor slipper du for at få kalkrester i din drik. Elkedlen har en kapacitet på 1,5 liter vand, hvilket svarer til 6 kopper. 

Hvis du vælger at gå med denne elkedel, får du det man kalder for en intelligent elkedel. Den hjælper med at vedligeholde sig selv. Den er udstyret med den smarte funktion anti-tørkogning, der sikrer at den aldrig koger sig selv helt tør, og derved skaber et tæt kalklag.

Udover de mange intelligente funktioner er der også fokus på sikkerheden. Modellen er udstyret med en auto-sluk funktion, der gør at kedlen slukker sig selv når vandet har nået kogepunktet. Elkedlen er derudover udstyret med et dejligt stort håndtag, der giver en let betjening af elkedlen.

Top design og brugervenlig

Da de skulle designe denne elkedel, har de helt sikkert haft inspiration fra de gammeldags elkedler, kedlen har en retro stil, som gør den unik på sin egen måde. Der har helt klart været fokus på, at denne elkedel ikke kun skulle være funktionel, den skulle også se godt ud. Bunden er meget tyk og bliver gradvist smallere op mod tud og låg og er lavet af rustfri stål.

Modellen kan fås i flere farver. Udover den klassiske sorte findes den også i blandet andet blå, rosa og grøn i matte pasteltoner. Kedlen opererer ved 3000 Watt og har derfor et effektivt varmeelement, hvilket betyder at større mængder vand hurtigt bliver varmet op og rammer kogepunktet.

Producenterne af elkedlen har også fokuseret på brugervenligheden. Kedlen har et lille vindue med en vandmåler så du nemt kan se, hvor meget vand du har fyldt på kedlen. Hvad angår påfyldning af kedlen kan du gøre dette på to måder. Du kan vælge at fjerne låget i toppen, eller simpelthen bare fylde vand i igennem tuden. Det gør at processen er meget let og hurtig. Derudover har kedlen en 360 grader base, hvilket gør det dejligt nemt at sætte kedlen på plads. Med denne elkedel slipper du for at kæmpe med ledninger. Den kommer med et kabeloprul, så hvis den nu skal ind i skabet og stå eller rykkes væk, er der ingen ledninger i vejen.

Specifikationer og fordele ved Morphy Richards 102002

  • Hurtigt opkog
  • Anti-sluk funktion
  • Anti-tørkognings funktion
  • Indbygget kalkfilter
  • Påfyldning muligt både via tud og låg
  • Synlig vandstand
  • 3000 Watt
  • H 29 x B 26 x D 26 cm
  • Vægt: 1,4 kg

Med dens unikke design får du ikke kun en elkedel, der vil se flot ud på dit køkkenbord. Du får også en effektiv elkedel med hurtigt opkog, auto-sluk funktion og flere muligheder for påfyldning og med sin 360 graders base, passer den lige ind i den travle hverdag.

Siemens TW86103

TESTVINDER 

Ved første blik ser Simens TW86103 umiddelbart ganske traditionel ud, men designet er stadig i top, og den gemmer på smarte funktioner. Den klarer sig ikke kun godt i forskellige tests, men forbrugerne roser den også.

Forhandler

Pris

496 kr.

575 kr.

799 kr.

God elkedel til hverdagen

Vandpåfyldningen på denne kedel er ganske smart. I den travle hverdag, kan du vælge at fylde den op direkte via tuden, så du behøver ikke bruge tid på at åbne låget. Elkedlen har en kapacitet på 1,5 liter og er naturligvis udstyret med et vindue, hvor du kan aflæse den aktuelle vandstand.

Siemens TW86103P roses også for dens indikatorlys og afbryder. Det betyder simpelthen at kedlen selv slukker når vandet er kogt, eller når kedlen fjernes fra dens base.

Smarte funktioner og sikkerhed i et

Det eksperterne især er glade for ved denne elkedel er dobbeltvægs konstruktionen, som har flere fordele. Først og fremmest bliver kedlen ikke så varm uden på, så man brænder sig ikke, hvilket gør den sikker at have stående fremme på bordet, hvis der fx er børn i nærheden. Derudover er disse dobbeltvægge også med til at øge isoleringsevnerne, så vandet i kedlen holdes varmt i længere tid.

Hvis du fx er tilhænger af stempelkaffe eller drikker te, som skal have en bestemt temperatur, så er Siemens TW86103P lige en kedel for dig. Du kan nemlig indstille kedlen, så den koger vandet til en bestemt temperatur, her kan du vælge mellem 70, 80, 90 eller 100 grader. Kedlen har den funktion der hedder ”keep warm” så den holder vandet varmt i op til 30 minutter efter det har kogt.

Fordele og specifikationer ved Simens TW86103P

  • Hurtigt opkog
  • Anti-sluk
  • Påfyldning muligt både via tud og låg
  • Mulighed for valg af temperatur
  • Keep warm funktion
  • Synlig vandstand
  • 2400 Watt
  • 2 års garanti
  • Vægt: 1,8 kg

Denne elkedel er velegnet til dig, der gerne vil have en stilren elkedel, som kan lidt mere end de andre. Med dens auto-sluk og keep warm funktion er den god til dig, der har en travl hverdag, hvor tingende godt kan gå lidt hurtigt eller tit får gæster på besøg så vandet skal holdes varmt, så der er til flere kopper kaffer.

Bosch TWK8613P

TESTVINDER HOS TÆNK.DK

Bosch TWK8613P blev ”Bedst i test” da Tænk.dk testede elkedler. Da Bosch designede denne elkedel, havde de i tankerne at den skulle pynte på køkkenbordet og ikke pakkes væk som nogle af de andre køkkenmaskiner. Vi er vilde med det enkelte design i en minimalistisk stil. Det er ikke blot en flot elkedel, den gemmer også på en masse smarte funktioner.

Forhandler

Pris

452 kr.

469 kr.

569 kr.

666 kr.

849 kr.

Lækkert design og brugbare funktioner

Det er selvfølgelig ikke kun designet du skal gå efter når du skal købe din næste elkedel. Der er flere elementer du bør overveje. Men elkedlen fås både i sort og hvid også har den en sokkel, der er lidt bredere end selve kanden. Den brede sokkel giver mere plads og gør det nemmere at betjene de forskellige funktioner kedlen har.

Bosch TWK8613P giver dig muligheden for selv at vælge, hvilken temperatur dit vand skal have, hvilket er praktisk hvis du drikker te, hvor bryggetemperaturen har indflydelse på smagen. Du kan vælge mellem 70, 80, 90 og 100 grader. Derudover så giver den dig også mulighed for at holde vandet varmt i længere tid, med dens keep warm funktion. Hvad angår rengøring kan du tage det rustfri kalkfilter af stål ud og derved nemt rengøre det.

Top sikkerhed

Hvad angår sikkerheden, så får denne elkedel også topkarakter. Man har målt ydertemperaturen rundt om kedlen når vandet koges, og ingen af dele bliver problematiske varme. Samtidig med dette har Bosch TWK8613P også automatisk dampstop, der gør at kedlen automatisk slukker når den har nået det valgte kogepunkt. Derudover kan kedlen også kun startes, hvis låget er på, og hvis låget fjernes under kogningen, så slukker den automatisk. Kedlen er udstyret med et behageligt håndtag, der gør det nemt at styre kedlen. Skal kedlen nu pakkes væk er den udstyret med kabeloprul, så du slipper for at kæmpe med ledningen hvis den skal stilles ind i skabet.

Fordele og specifikationer ved Bosch TWK8613P

  • Flot og minimalistisk design
  • Keep warm funktion
  • Anti-sluk
  • Sikkerheden er i top
  • Mulighed for valg af temperatur
  • Synlig vandstand
  • 1,5 liter
  • 2400 Watt
  • Vægt: 1,59 kg
  • 100 dages tilfredshed

Med dens gennemsnitlige pris og mange funktioner får du et rigtigt godt køb, hvis du vælger Bosch TWK8613P. Så hvis du vil have en elkedel med mange funktioner, og hvor sikkerheden er i top så skal du helt klart gå med denne.

Bosch TWK7801

Denne robuste elkedel fra Bosch passer ind i de fleste hjem. Det er en simpel og budget venlig elkedel, der stadig udfører arbejdet til perfektion. I de forskellige tests hos blandt andet Tænk er Bosch TWK7801 blandt de hurtigste til at opvarme vandet og lægger sig derfor i spidsen.

Forhandler

Pris

265 kr.

299,95 kr.

349 kr.

447 kr.

499 kr.

Godt design og brugervenlighed

Da denne elkedel er blevet populær blandt forbrugerne, har du selvfølgelig også muligheden for at vælge den i flere forskellige farver. Du kan vælge mellem rustfri stål, rød, gylden, kobber eller antracit. Der er dog flere købere, der bemærker at vandmåleren sidder bag håndtaget, så hvis du har brug for præcise mængder vand, så bliver du nok træt af denne model. Men hvis du sjældent bruger en elkedel, så er denne samlet set en rigtig god model til en god pris.

Bosch TWK7801 er udstyret med et stort håndtag, som har en god afstand til de varme overflader, så du kan nemt håndtere den uden du brænder dig. Når elkedlen er tændt, lyser tænd/sluk knappen, så du kan altid se når den er i gang.

Stor kapacitet og smarte funktioner

Elkedlen har en kapacitet på 1,7 liter og takket være dens 2200 Watt motor bliver vandet lyn hurtigt varmt. Den slukker automatisk når den har nået kogepunktet, hvilket beskytter den mod overophedning og tørkogning. Der er placeret et aftageligt kalkfilter ved elkedlens tud, hvilket gør at der ikke kommer kalk i dine drikke. Derudover har den også ledningsoprul, der gør det nemmere at flytte rundt på den eller stille den væk, hvis du ikke vil have den stående på bordet.

Fordele og specifikationer ved Bosch TWK7801

  • Hurtigt opkog
  • Robust design
  • Anti-sluk
  • Ledningsoprul
  • Aftageligt kalkfilter
  • 1,7 liter
  • 2200 Watt
  • Vægt: 1,18 kg
  • 100 dages tilfredshed

Denne elkedel er velegnet til dig, der gerne vil have en simpel og billig elkedel, med et simpelt design, der passer den ind i de fleste hjem, men som stadig koger vandet yderst hurtigt. Med denne elkedel får du en elkedel, der stemmer overens med prisen.

Sådan vælger du en elkedel

Det er vist ikke nogen overraskelse, at vi mener en elkedel bør være fast inventar i et køkken. Selvom du måske ikke selv er den store te eller stempelkaffe drikker eller spiser nudler, så kan det jo godt være at dine gæster en dag vil sætte stort pris på en god kop te eller kaffe.

Vores personlige stil skal helst afspejles i alle vores rum i hjemmet, og køkkenet er ikke en undtagelse. Derfor vil man også gerne have en elkedel i et desing der passer ind. Sikkerheden spiller også en stor rolle, så det kan også være en god ide at bruge lidt ekstra penge, så du er sikker.

Mindre energi – spar på din strøm

Derudover skal det også lige nævne at en elkedel bruger meget mindre energi og er med til at spare meget strømmen i forhold til at varme vandet i en gryde. Du bør derfor kraftigt overveje at forkoge dit vand i en elkedel, inden du koger vandet i gryden – selv når der bare lige skal koges pasta, det går som regel også hurtigere. Elkedlen hører til blandt de billigere husholdningsapparater, så det er en god ide at anskaffe dig en elkedel, som også har en vis kvalitet.

I denne artikel har vi valgt at fokusere, på elkedler der har lidt mere kvalitet end dem du kan købe i supermarkedet, så de koster selvfølgelig også lidt mere end de billige modeller. Det er selvfølgelig også en mulighed at købe en elkedel i dit supermarked, hvis du kun bruger den meget få gange. Du kan med de nævnte modeller være sikker på at kvaliteten er i top, både når det gælder sikkerheden og brugervenligheden – også gør det selvfølgelig heller ikke noget at de er flotte, så du kan have den stående fremme i dit køkken hele tiden.

Overvejelser inden valg af elkedel

Selvom du selvfølgelig skal vælge en elkedlen ud fra, hvilke funktioner den skal have så den passer til lige præcis dit behov, så kan det dog stadig være en god ide at købe en elkedel du også kan lide udseendet på. I det fleste tilfælde kommer den til at stå fremme i dit køkken, også vil det være træls, hvis du synes den er klodset at se på.

Alt efter hvad du skal bruge din elkedel til, skal du selvfølgelig overveje hvilke funktioner den skal have. Hvis du drikker te, der skal have varierende temperaturer, skal du kigge efter en elkedel hvor du kan vælge imellem forskellige temperaturer, eller bruger du den til at lave Nescafé til dine gæster, så vil det være relevant at have en elkedel, der kan holde på varmen.

Skal sikkerheden være i top

Er i en børnefamilie, hvor børnene render rundt og kan nå op på køkkenbordet, bør du gå lidt mere op i sikkerheden af din elkedel. Her kan du blandt andet kigge efter elkedler med auto-sluk og dobbeltvægge, der gør at kedlen ikke bliver varm at røre ved. Opvarmningstiden kan også spille en vigtig rolle. Har du travlt om morgen eller gider du bare ikke vente 2-3 minutter på at vandet bliver varmt, skal du overveje en elkedel med en kraftig motor, hvor vandet hurtigt kommer i opkog.

For lige at opsummere, hvad du kan overveje inden du vælger en elkedel, har vi herunder listet nogle ting du kan have i tankerne inden du foretager dit køb: 

  • Hvor ofte skal du bruge den?
    Kommer du til at bruge din elkedel hver dag, eller er det bare lige til at koge nudler med engang imellem. Skal du kun bruge den meget lidt behøver du ikke gå ud og købe en elkedel til flere penge med en masse funktioner.
  • Skal den have mange funktioner?
    Skal din nye elkedel have en masse funktioner som fx at kunne koge vandet til forskellige temperaturer eller bare kunne koge vandet til én bestemt temperatur
  • Hvor vigtig er sikkerheden for dig? 
    Har du børn der kan nå køkkenbordet, bør du gå lidt mere op i sikkerheden end du fx bare er dig selv derhjemme
  • Skal den stå fremme?
    Vil du gerne have en elkedel, der kan stå fremme på dit køkkenbord hele tiden eller skal den være nemt at pakke væk, så den kan komme i skabet og stå
  • Skal den være brugervenlig?
    Har du en travl hverdag, hvor du måske typisk har et barn på den ene arm, kan det være rart at elkedlen er nem at sætte tilbage på sin base, eller at du kan fylde vand i den via tuden, så du ikke behøver åbne låget

Sådan afkalker du din elkedel

Da der er meget kalk i vores drikkevand herhjemme har maskinerne det ofte med at blive kalket til. Der er intet værre end at opdage, at din elkedel er helt hvid og tilkalket. Kalken rammer ikke kun din elkedel, det kan også gå hen og påvirke smagen på vandet. Det er derfor en god ide at afkalke din elkedel jævnligt, så du slipper for denne overraskelse. Det forbedrer både elkedlens præsentationsevnen, forlænger levetiden og er med til at spare på elregningen. Hvis elkedel er helt tilkalket, vil den bruge længere tid på at opkoge vandet, hvilket gør at den vil bruge mere strøm. Derudover er det selvfølgelig heller ikke særligt lækkert at få store hvide kalkstykker i din te og mad.

Sørg altid for at tjekke om der står noget om afkalkning af din elkedel i den medfølgende brugsvejledning. Producenten af elkedlen anbefaler sikkert, at du skal bruge deres afkalkningsmiddel. Producenters eget afkalkningsmiddel er ofte dyre i forhold til, at du kan bruge almindelig husholdningseddike. Så du skal afgøre med dig selv, hvad du helst vil bruge.

Du bør afkalke din elkedel så snart du begynder at kunne se kalk på indersiden af kedlen. Hvor ofte du bør afkalke din elkedel afhænger altså af, hvor meget du bruger den.

Tøm din elkedel helt for vand efter hver kogning

Hvis du ligesom mange andre glemmer at tømme din elkedel helt for vand når du er færdig med at bruge den, er det faktisk med til at øge tilkalkningen af elkedlen. Derudover kan vandet også samle en masse bakterier, som vi helst ikke vil have i vores køkken, hvor vi laver mad. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tømme den for restvand efter hver kogning. Hvis du ved, at du skal bruge mere vand lidt senere, er det selvfølgelig fint nok at lade den stå.

Afkalk din elkedel med afkalkningsmiddel

Du kan vælge at bruge afkalkningsmiddel til at afkalke din elkedel med, som du kan finde i de fleste supermarkeder. Du skal blot hælde det ned i din elkedel og tænde for den. Efter kogningen lader du blandingen stå i kedlen i et kvarter til en halv times tid. Efter dette hælder du det ud og koger kedlen efter 3 gange med koldt vand, så du er sikker på at der ikke mere afkalkningsmiddel i eller en smag efter det.

Afkalk med husholdningseddike og vand

Hvis du vælger at bruge husholdningseddike til at afkalke din elkedel, får du det helt samme resultat som ved brug af afkalkningsmiddel. Kom 2 dl eddike og 8 dl vand i elkedlen, kog bladning op og lad den stå og trække i et kvarter. Efter de 15 minutter hælder du blandingen ud. Synes du stadig tilkalkningen er voldsom, kan du gentage behandlingen.

Efter afkalkningen behøver du faktisk ikke at koge elkedlen efter, men gør det alligevel med rent vand, så du slipper for at vandet smager af eddike.

Genbrug din afkalkningsblandning

Du skal selvfølgelig ikke snydes for et lille fif. Du behøver ikke hælde blandingen ud med det samme – du kan nemlig genbruge den. Det vil ikke være lige så effektivt som første gang det bruges, fordi kalken og eddiken udligner hinanden, men du vil stadig kunne bruge det igen.

Du kan fx bruge det til at:

  • Rense din håndvask for snavs
  • Afkalke dit bruserhoved (Det er altid en god ide at tjekke inden om den kan tåle eddike

Gode grunde til at koge vand i en elkedel

  • Det er en rigtig god ide at koge dit vand i en elkedel, da det er bedre for miljøet. Kogningen tager meget kortere tid, og du bruger mindre energi og sparer derved penge. Det er derfor en rigtig god ide at anskaffe dig en elkedel eller bruge den du har oftere
  • Når du koger vandet i elkedlen, behøver du ikke holde øje med vandet, da de fleste elkedler selv slår fra, når de har nået kogepunktet. Når vand koges i en gryde, skal du ofte være opmærksom på, at det ikke koger over
  • Da elkedlen er lukket helt af og er nem at hælde fra, er det mere sikkert at koge vand i en elkedel. Selvom du koger vandet i en gryde med låg på, kan det stadig godt boble op med kogende vand.

Tips til brugen af elkedel

  • Du kan koge vand i din elkedel og derefter hælde det op i gryden, hvis du skal bruge vand til din madlavning. Ved at gøre dette kan du spare ca. halvdelen af strømforbruget i forhold til at koge vand i gryden
  • Sørg for ikke at koge mere vand end du skal bruge, da det bruger meget unødvendigt energi
  • Afkalk din elkedel regelmæssigt. Hvis en elkedel ikke bliver afkalket, bliver den langsommere til at koge vandet, og vil derfor bruger mere energi. Derudover kan der også komme kalkflager i det kogte vand. Afkalkningsmiddel kan købes i de fleste supermarkeder, men hvis du har eddike, kan dette også gøre underværker i forhold til afkalkning
  • Læs altid brugsanvisningen
  • Brug altid frisk og koldt vand, overhold minimum- og maksimumgrænserne ellers risikerer du tørkogning og overbelastning. Derudover skal du også huske at lukke låget ordentligt, så din elkedel ikke bruger mere energi end nødvendigt
  • Du må aldrig putte din elkedel i vand eller andre former for væske
  • Du kan rengøre din elkedel udvendigt ved at tørre den af med en våd klud

 

Hvordan virker en elkedel?

Der er sikkert ikke mange der rent faktisk ved, hvordan en elkedel egentlige fungerer.

Der sidder det der hedder en termostat, hvor de fleste elkedler har to. Den ene slår kedlen fra når vandet har opnået den valgte temperatur, og den anden slår kedlen fra, hvis du tænder for den uden vand i.

Når du sætter din elkedel over med vand i, ledes dampen fra vandet ned i bunden af kanden via en kanal. I bunden sidder der det, der hedder en bimetal termostat, som slår strømmen fra når dampen har nået sin temperatur. Samtidig sidder der også en bimetal termostat på varmelegemet, der hele tiden måler temperaturen. Så hvis temperaturen bliver for høj – hvis du fx er kommet til at tænde den uden vand i, slår termostaten fra.

På de fleste elkedler sidder der en overophedningssikring, der afbryder strømmen, hvis temperaturen bliver for høj. Dermed skulle du gerne undgå at din elkedel smelter, hvis du ikke opdager at du har fået tændt den uden vand i.

 

Vi håber at denne artikel med nogle af de bedst i test elkedler, har givet dig et overblik over de forskellige modeller og gjort det nemmere for dig at udvælge din næste elkedel.